Vi hjælper dig med at finde
en VE-godkendt installatør
når du skal have en hybrid varmepumpe

Find installatør Spørgsmål & svar Tilskudsmuligheder

Hybrid varmepumpe

Hvis du godt kunne tænke dig at kombinere din nuværende opvarmningsform med en mere klimavenlig løsning? Så kan du med fordel supplere dit olie- eller gasfyr med en hybrid varmepumpe. Med hybrid opvarmning får du en løsning, der kan mindske fyrets skadelige virkninger, så du kan få glæde af varmen fra dit fyr på en mere miljøvenlig måde med et mindre CO2-udslip. Herunder gør vi dig klogere på, hvad en hybrid varmepumpe er, de mange fordele forbundet med en hybrid varmepumpe samt hybrid varmepumpe pris, så du er klædt bedst muligt på til at kunne beslutte, om et hybrid gasfyr er noget for dig. 

Ligeledes kan du på denne side også finde en VE-installatør i dit nærområde, som kan hjælpe dig i hele processen lige fra rådgivning til installation af din hybrid varmepumpe. 

Hvad er en hybrid varmepumpe?

En hybrid varmepumpe er typisk en kombination mellem en luft til vand varmepumpe og et gasfyr. Det er dog også muligt at kombinere varmepumpen med træpille- eller oliefyr alt efter din løsning. Kort sagt består en hybridløsning således af en varmepumpe og en anden varmekilde til både at opvarme bolig og brugsvand. Denne løsning fungerer på den måde, at varmepumpen tilkobles din eksisterende varmekilde, og sammen genererer de varme til dit hjem. 

Hybrid varmepumpen består af en ude- og en indedel. Udedelen optager energien i luften udenfor og videresender dette til indedelen, som via en veksler omdanner energien til varme og varmt vand. På den måde fungerer en hybrid varmepumpe som en klassisk luft til vand varmepumpe. Den eneste forskel på de to er, at hvor luft til vand varmepumpen er den eneste varmekilde i boligen, så er hybrid varmepumpen kombineret med et olie-, gas- eller træpillefyr. 

Hvad er hybrid opvarmning?

Hybrid opvarmning er således en kombination af en luft til vand varmepumpe og et fyr, der anvender fossile brændstoffer til opvarmning. Typisk vil hybrid varmepumpen stå for omkring 80-90% af varmeproduktionen, mens fyret leverer den resterende del i de koldeste dage på året. På den måde fungerer fyret snarere som suppleringsvarme til vinterhalvåret, mens varmepumpen alene klarer opvarmning resten af året. 

Varmefordelingen i et hybrid gasfyr opnås via automatisk styring, der sørger for, at den højest mulige effektivitet opnås. Derved aktiveres fyret kun, når det er ekstra koldt, eller hvis varmepumpen ikke kan følge med. Hybrid opvarmning er designet til at arbejde sammen, hvilket betyder, at du er sikker på en optimal energieffektivitet og ikke mindst en økonomisk installation. 

Hvornår kan hybridvarme bruges?

Et hybridanlæg til opvarmning kan bruges i mange tilfælde. Hvis du ikke er helt klar til at udskifte din nuværende opvarmningsform med en miljøvenlig løsning, fordi du måske synes, det er en lidt dyr investering, eller du ikke er helt sikker på, hvorvidt det vil fungere for dig med en varmepumpe frem for et fyr, så er et hybrid gasfyr en rigtig god løsning.  

Er det i stedet sådan, at du ønsker at supplere dit olie- eller naturgasfyr med en billigere og mere miljøvenlig løsning, så kan det være en fordel at bruge hybrid varme i stedet. På den måde kan du kombinere de to løsninger og nyde godt af fordelene ved begge. Hybrid varme kan særligt også være en god ide, hvis du fx skal udskifte et ældre gas- eller oliefyr, hvor du i stedet kan vælge et investere i et hybrid gasfyr. 

Hybrid varme kan bruges i både mindre og større boliger såvel som i institutioner, hvor det i mange tilfælde kan være en fordel at vælge en hybridløsning frem for ren naturgasfyr eller varmepumpe. Dertil kan en hybridløsning også være en god ide, hvis du bor i et ældre hus, der er dårligt isoleret og derfor bruger meget varme. 

Kan en varmepumpe erstatte et gasfyr?

Vælger du en helt almindelig luft til luft varmepumpe, vil svaret være nej. For en luft til luft varmepumpe producerer ikke varmt vand, og derfor kan du ikke undvære et gasfyr til opvarmning af dit brugsvand. En luft til vand varmepumpe vil fint kunne bruges alene, men i de koldeste vintermåneder vil det være bedst at have supplerende varme fra et fyr for at være helt sikker på, at både bolig og brugsvand er varmt nok. 

Det kan i mange tilfælde derfor være en god ide med en kombinationsløsning, hvor du således kombinerer flere typer varmekilder, så dit samlede varmebehov kan opfyldes bedst muligt. Ved at kombinere flere typer varmekilder kan du opnå det bedste fra begge verdener. Kombinerer du eksempelvis dit fyr med en varmepumpe, vil du kunne dække en større del af dit varmebehov, samtidig med at din løsning bliver langt mere miljø- og økonomivenlig. Det skyldes, at en hybrid varmepumpe mindsker de skadelige virkninger fra fyret og giver et mindre CO2-udslip, hvor fyret bruges som supplement og derved tager toppen af dit varmeforbrug. Ved at kombinere varmepumpe og fyr vil du også kunne nøjes med at købe en mindre varmepumpe, end hvis du fx vælger en løsning kun med varmepumpe. 

Hvorfor vælge en hybrid varmepumpe?

Der er mange fordele ved at vælge en hybrid varmepumpe som opvarmningsform i din bolig. For det første betyder denne løsning, at du ikke behøver at skille dig af med dit fyr, men i stedet kan investere i en luft til vand varmepumpe, som kan kombineres med det eksisterende fyr. Det vil altså være billigere end at investere i et helt nyt fyr eller en traditionel varmepumpeløsning. 

Fordele ved hybrid opvarmning

Herunder har vi listet nogle af fordelene ved at vælge en gashybridvarmepumpe: 

  • Energivenlig og -effektiv 
  • Økonomiske besparelser på varmeregningen 
  • Varmebehov dækkes selv i de koldeste måneder 
  • Automatisk styring 

Ligesom ved de andre former for varmepumper er en gas hybrid varmepumpe en yderst energivenlig og -effektiv opvarmningsløsning. Det skyldes, at den, ligesom de andre, bruger energien fra udeluften til at producere varme til boligen og dit brugsvand. Derved får du med en gashybridvarmepumpe et anlæg med lav CO2-udledning, hvilket er mere miljø- og klimavenligt. 

Ved at vælge gas hybrid varmepumpe kan du samtidig opnå ret store besparelser på din varmeregning, da dit varmeforbrug bliver mindre. I et hus på 130 m2, der normalt har et årligt varmeforbrug på 2.200 m3 gas, kan der ved udskiftning af ældre gaskedel til en gashybridvarmepumpe hurtigt opnås en besparelse på omkring 9.000 kr. om året. Og så vil din hybrid varmepumpe være en forholdsvis billig løsning, der hurtigt har tjent sig selv ind igen. 

Ved at skifte til hybrid gasfyr vil du også kunne forøge husets værdi. Det skyldes, at du i mange tilfælde vil kunne opnå et bedre energimærke ved at skifte til en hybridløsning. Særligt hvis dit hus er af ældre dato eller i mindre grad velisoleret. Kombiner varmepumpe og gasfyr og få glæde af fordelene ved begge. 

Hvad koster en hybrid varmepumpe?

Prisen på en hybrid varmepumpe vil typisk være lavere end ved at vælge ren luft til vand varmepumpe – naturligvis afhængig af, hvilket mærke og størrelse på varmepumpe du vælger. Dertil kommer også, at prisen på din hybridløsning afhænger af, hvilken leverandør du handler hos. Dog vil et hybrid gasfyranlæg være dyrere, end hvis der er tale om gasfyret alene. Din gashybridvarmepumpe pris afhænger derved af mange forskellige faktorer, og det er derfor svært at komme med et konkret eksempel på, hvad det vil koste at vælge en hybridløsning, der kombinerer fyr og luft til vand varmepumpe. 

En typisk gaskunde med et hus på 150 m2 og et gasforbrug på 1600 m3 om året, vil eksempelvis kunne opnå en besparelse på omkring 7.000 kr. om året. Så selvom det ikke er muligt at komme med en præcis hybrid gas varmepumpe pris, kan du her få en ide om de besparelser, du vil kunne opnå. Kunne du godt tænke dig en mere konkret hybrid varmepumpe pris, vil det være en ide at kontakte en VE-installatør i dit område, som kan hjælpe dig med at indhente tilbud på dit hybrid gasfyr. 

Hertil kommer også, at din varmepumpe faktisk er forholdsvis billig i drift, da den kun kræver et årligt lovpligtigt servicetjek og ellers passer sig selv.

Tilskud til hybrid varmepumpe

Det er ikke muligt at få tilskud til kombinationsløsninger. Skifter du derimod dit fyr helt ud med en varmepumpe, vil du kunne få tilskud hertil, så du kan spare lidt på installationen af din varmepumpe. Men det gælder altså desværre ikke ved skift til hybrid varmepumpe. 

Derimod er det muligt at få rabat på din årlige el-afgift, hvis du skifter til hybrid gasfyr. Almindelige bygninger til helårsbeboelse, som opvarmes med hybrid varmepumper, vil have mulighed for at få rabat på el-afgiften, hvis 50% af varmen stammer fra el. Her giver el-afgiften rabat pr. kWh el, der overstiger 4.000 kWh om året. Har du eksempelvis et el-forbrug på 4.000 kWh om året, og det stiger til 8.000 kWh efter installation af hybrid gasfyr, vil du kunne opnå en rabat på 89,5 øre pr. kWh. Det svarer til omkring 3.580 kr. om året. 

For at få rabat på din hybrid varmepumpe skal du ændre din registrering af primær varmeforsyning i BBR. Inde i BBR skal du ændre ”Bygningens varmeinstallation” til ”Varmepumpe” samt ændre ”Bygningens opvarmningsmiddel” til ”Elektricitet”. Herefter skal kommunen godkende ændringen, før du kan sende din BBR-meddelelse til din el-leverandør, som derefter reducerer din betaling af el-afgift. Du kan selvfølgelig også bede kommunen om at lave ændringerne i BBR for dig.

Skift til en gashybridpumpe – Find en montør

Kunne en hybridløsning være noget for dig, er det vigtigt, at du overlader installationen til en fagprofessionel hybrid varmepumpe montør. Det er nemlig et krav, at montering af varmepumper foretages af en VE-installatør. VE-installatøren hjælper ikke kun med installation, men kan også bistå i at rådgive dig om løsningen. Hos VE-installatør kan du finde en række VE-montører, så du er sikker på den helt rette løsning. 

Er du på udkig efter en hybrid varmepumpe montør, kan du her på siden finde en VE-montør i dit lokalområde. 

Du bør altid vælge en installatør, der er omfattet af en garantiordning. På den måde sikrer du dig bedst som forbruger.

Alle VE-installatører er medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne og dermed omfattet af TEKNIQs garantiordning. Det betyder blandt andet, at du har mulighed for at klage over udført arbejde til Ankenævnet for Tekniske Installationer. Får du helt eller delvist medhold i din klage, men kan den indklagede installatør ikke efterleve ankenævnets afgørelse, dækker TEKNIQs Garantiordning op til 150.000 kr. inkl. moms.

0 km.

50 km.

300 km.

Vælg teknologi herunder
varmepumper243
solceller45
solvarme10
biomassefyr9
Flere teknologier