Jordvarme og jordvarmepumper

Jordvarme er energivenlig

Tre gange så meget energi tilbage

I Danmark slipper vi ikke uden om, at bygningerne har brug for tilførsel af varme, som bliver produceret i en varmekilde.

Når varmekilden er en varmepumpe bliver brændslet udnyttet ekstra godt – typisk mere en tre gange så meget som der er ”hældt på” af elektrisk energi. Du sparer penge og CO2-udslip med en jordvarmeløsning.

Et jordvarmeanlæg fungerer sådan, at den omdanner solens opvarmning af jorden til varme og varmt vand i din bolig gennem en varmepumpe.

Jordvarmeanlægget består af 3 elementer, et opsamlingssystem, en varmepumpe og et aftagersystem. Opsamlingssystemet er slanger, der graves 0,9 – 1 meter ned i jorden med en afstand på 1,5 meter. Jo længere slangen er, jo mere varme og energi trækker den ud af jorden. Længden på slangesystemet skal passe til jordtypen og husets varmeforbrug. Som en tommelfingerregel skal du bruge 150-200 meter slange for hver 100 m² bolig. Jordvarmeanlæggets aftagersystem består af din varmtvandsbeholder med rør til varmt brugsvand og selve husets opvarmningssystem.

Jordvarmepumpen pumper frostsikret væske rundt i slangerne. Væsken samler jordens lagrede solvarme op og fører den tilbage til jordvarmepumpen. Jordvarmepumpen omdanner energien fra den kolde jordvarme til en temperatur, som kan sendes rundt i bygningens centralvarmesystem. Som bygningsejer kan man så blot glæde sig over, at jordvarmepumpen har en meget bedre udnyttelse af den tilførte elektricitet end ved ren elvarme.

Der kan hos miljøstyrelsen læses mere om jordvarme og dets anlæg her

Selve ideen i en varmepumpe er gennemprøvet, og som du ved fra dit køleskab, så er en varmekompressor en solid enhed. Derfor giver varmepumpen sjældent problemer.

En jordvarmepumpe er oplagt at bruge i forbindelse med alle nyanlæg af bygninger, hvor det er let at lægge varmeslangerne ned i jorden. Jordvar-mepumpens store fordel i forhold til luftvarmepumper er, at den har en bedre virkningsgrad, specielt om vinteren.

I forbindelse med valg af varmepumpeteknologi står valget mellem det dyre jordvarmepumpeanlæg med den gode virkningsgrad og det billigere luft-vand-varmepumpeanlæg med en dårligere virkningsgrad. Vælg selv. Under alle omstændigheder vil det vise sig at være en god forretning i forhold til et oliefyr.

Din lokale VE-installatør kan fortælle meget mere om mulighederne for at spare både penge og udledning af CO2 med en jordvarmeløsning. Du finder din nærmeste VE-installatør ved at klikke her

2012 - Medlemsblad

Facebook