Tilskud til udskiftning af oliefyr

Ønsker du at skifte dit oliefyr ud med en anden og mere energivenlig løsning? Så bør du overveje at udskifte dit oliefyr med en varmepumpe. Du kan enten vælge at investere i en løsning med en jordvarmepumpe eller vælge en luft til vand varmepumpe.

Inden du kaster dig over skrotningen af dit oliefyr, kan det godt betale sig at undersøge mulighederne for diverse tilskud og fradrag. Der findes nemlig en række tilskud du kan gøre brug af, hvis du udskifter dit oliefyr med en varmepumpe. Her på siden har vi samlet et overblik til dig.

Vær opmærksom på, at du ikke har længere har mulighed for at søge tilskud til udskiftning af et ældre oliefyr til et nyt.

Dine muligheder for tilskud

Herunder er en liste over dine muligheder for at søge tilskud i forbindelse med udskiftning af oliefyr til varmepumpe. Hvis du har lyst til at læse mere om de enkelte tilskudsmuligheder, findes de længere nede på siden.

  • Fyr dit fyr
  • Realkreditinstituttet Totalkredit
  • Varmepumpepuljen

Fyr dit fyr:

”Fyr dit fyr” er et initiativ fra regeringen, som sigter mod at nedbringe CO2-udledningen i Danmark ved at erstatte oliefyr med mere klimavenlige varmekilder, f.eks. varmepumper. Initiativet har til formål at gøre det mere attraktivt at låne penge til finansieringen af en varmepumpe. På den måde kan du opnå billig finansiering til at skifte dit gamle oliefyr ud med en varmepumpe. Aftalen er målrettet de boligejere, der ikke kan forvente at blive koblet på fjernvarmenettet.

Helt konkret betyder aftalen, at du har mulighed for at optage lån uden oprettelsesgebyrer og med en lav rente. Lånene udstedes af banker og realkreditinstitutter.

I aftalen blev det desuden lagt op til  at tinglysningsafgiften for lån til udskiftning af oliefyr og gasfyr ville blive fjernet fra januar 2023. I marts blev en særordning ved udskiftning af olie- og gasfyr vedtaget. Det betyder, at tinglysningsafgiften for lån til udskiftning af enten et olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde godtgøres, såfremt man lever op til betingelserne.

Realkreditinstituttet Totalkredit:

Hvis du har planer om at udskifte dit oliefyr med en varmepumpe, har du mulighed for at få 10.000 kr. til dette af realkreditinstituttet Totalkredit. Det kræver dog, at du er kunde i et pengeinstit, der samarbejder med Totalkredit.

For at få tilskud gennem Totalkredit, skal du opfylde følgende kriterier:

  • Du skal være kunde hos Totalkredit og have et totalkreditlån på din bolig.
  • Din bolig skal befinde sig uden for et fjernvarmeområde
  • Du skal have et oliefyr som din nuværende primære energikilde, som ud vil udskifte med en tilskudsberettiget varmepumpe med minimum energimærke A++.
  • Installationen af varmepumpen skal udføres af en VE-godkendt montør

Det er vigtigt at bemærke, at du skal have et Totalkredit-værdibevis, som udstedes af din bankrådgiver, inden du indgår en aftale om installation af varmepumpen med en leverandør. Derudover kan du kun modtage tilskuddet, hvis installationen udføres af et autoriseret firma og ikke ved et gør-det-selv projekt.

Vær opmærksom på, at du ikke har mulighed for at søge tilskud til udskiftning af dit oliefyr med en varmepumpe gennem Totalkredit, hvis du ønsker at få en varmepumpe på abonnement (også kendt som skrotningsordningen).

Varmepumpepuljen:

Hvis du bor i et område uden fjernvarme, kan du søge tilskud i forbindelse med udskiftningen af oliefyret til en varmepumpe via varmepumpepuljen. Et tilskud fra denne pulje lyder typisk på omkring 17.000 kr.

Du kan søge tilskud til udskiftning af oliefyr til varmepumpe gennem varmepumpepuljen, hvis du opfylder følgende:

  • Din bolig er en helårsbolig.
  • Skiftet til varmepumpen skal ske fra enten oliefyr, gasfyr, biomassefyr eller elvarme.
  • Din bolig skal ligge uden for et fjernvarmeområde
  • Varmepumpen skal have minimum energimærke A++
  • Installationen af varmepumpen skal udføres af en montør, der er VE-godkendt.

Du kan søge tilskud til udskiftning af oliefyr til varmepumpe, uanset hvilket energimærke din bolig har. Men det er en forudsætning, at installationen af varmepumpen bliver udført af en kvalificeret og godkendt montør. Vi har samlet en liste over VE-godkendte installatører her.

Der er en ny tilskudspulje på vej i 2023. Husk at have alt klargjort til åbningen af puljen. Det kan du læse mere om her:

Opnå en reducering af elafgiften når du skifter fra oliefyr til varmepumpe

Når du skifter fra et oliefyr til en varmepumpe, har du mulighed for at opnå en reducering af din elafgift. Dette skyldes, at varmepumper er en mere energieffektiv og miljøvenlig opvarmningsløsning end oliefyr, og derfor tilskyndes det af regeringen at skifte til varmepumper.

Du kan få nedsat afgiften på den del af dit elforbrug, der overstiger 4000kWh om året. For at være berettiget til dette skal du opfylde følgende kriterier:

  • For det første skal mere end 50% af opvarmningen i din bolig komme fra el
  • For det andet skal din bolig være registreret i BBR som en helårsbolig eller sommerhus med el som primær opvarmning (herunder varmepumper)

Du søger om en reducering af elafgiften hos dit elselskab. Dette kan typisk gøres online på dit elselskabs hjemmeside eller ved at kontakte dem direkte.

Hvorfor bør du udskifte dit oliefyr med en varmepumpe?

Der er flere fordele ved at udskifte dit oliefyr med en varmepumpe:

  • Lavere energiforbrug:
    En varmepumpe bruger typisk op til 50% mindre energi end et oliefyr. Det betyder, at man kan opnå en væsentlig besparelse på energiregningen. Typisk vil besparelsen være på 50% af den årlige varmeregning.

  • Miljøvenlig:
    En varmepumpe udleder ikke CO2 og er derfor mere miljøvenlig end et oliefyr, som er en af de største kilder til CO2-udledning i Danmark. Du bidrager altså til en grønnere fremtid.

  • Større komfort:
    En varmepumpe kan regulere temperaturen i huset mere præcist, hvilket gør det mere behageligt at opholde sig i, end hvis varmen blev reguleret af et oliefyr.

  • Større sikkerhed:
    Et oliefyr kan være en brandrisiko og udgøre en sundhedsrisiko på grund af røg og partikler. En varmepumpe er derimod meget sikker at bruge.

  • Lavere vedligeholdelsesomkostninger:
    En varmepumpe kræver kun minimal vedligeholdelse, mens et oliefyr kræver jævnlig rensning og service.

  • Stigning i husets værdi:
    En energirenovering kan øge værdien af huset, og en varmepumpe er en væsentlig opgradering, der kan give en højere pris ved salg. Udskiftning fra oliefyr til varmepumpe kan også resultere i bedre energimærke, hvilket som oftest medvirker en stigning af huset værdi.

Det er vigtigt at overveje omkostningerne og fordelene ved at skifte fra et oliefyr til en varmepumpe og vælge den type varmepumpe, der passer bedst til ens behov og budget. Selvom det er en investering her og nu af udskifte oliefyret med en varmepumpe, er det en investering der tjener sig selv hjem i det lange løb.

Har du brug for rådgivning?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom varmepumper generelt set er en mere energieffektiv og klimavenlig opvarmningsløsning end oliefyr, så kan der være individuelle faktorer og omstændigheder, som påvirker energiforbruget og dermed også størrelsen på din elregning. Det kan derfor være en god idé at tale med en autoriseret VVS-installatør for at få mere specifik rådgiving i forhold til din situation.

Kontakt en af vores mange VE-godkendte installatører, der kan besvare de spørgsmål du måtte have i forbindelse med installation af en varmepumpe.

Du bør altid vælge en installatør, der er omfattet af en garantiordning. På den måde sikrer du dig bedst som forbruger.

Alle VE-installatører er medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne og dermed omfattet af TEKNIQs garantiordning. Det betyder blandt andet, at du har mulighed for at klage over udført arbejde til Ankenævnet for Tekniske Installationer. Får du helt eller delvist medhold i din klage, men kan den indklagede installatør ikke efterleve ankenævnets afgørelse, dækker TEKNIQs Garantiordning op til 150.000 kr. inkl. moms.

0 km.

50 km.

300 km.

Vælg teknologi herunder
varmepumper243
solceller45
solvarme10
biomassefyr9
Flere teknologier