Alternativer til gasfyr: Hvad skal du vælge?

Mange boligejere overvejer at erstatte deres gasfyr med mere bæredygtige og økonomiske opvarmningsløsninger. Men hvilke alternativer findes der, og er der tilskud at hente til udskiftningen af gasfyr? Bliv klogere på mulighederne her i artiklen.

Varmepumper

Varmepumper er en energieffektiv og miljøvenlig løsning, der udnytter naturlige varmekilder som luft, jord og vand. De kan både opvarme og afkøle boligen og er et stærkt alternativ til gasfyr – ikke mindst fordi de reducerer både CO₂-udledning og varmeregningen markant. 

Læs mere om varmepumper her

Biomassefyr

Biomassefyr er en bæredygtig og økonomisk varmeløsning, der bruger fornybare brændsler som træpiller, flis eller brænde. De er et grønnere alternativ til gasfyr og oliefyr – og kan bidrage til lavere varmeregninger og en betydelig reduktion i CO₂-udledning, samtidig med at de sikrer stabil og effektiv opvarmning af boligen.

Læs mere om biomassefyr her.

Solvarme

Solvarme er en klimavenlig og driftssikker løsning, der især giver god mening som supplement til fx et pillefyr eller en varmepumpe. Med solvarme kan du nemlig udnytte naturens gratis energi og samtidig reducere både dit energiforbrug og dine udgifter på lang sigt.

Læs mere om solvarme her.

Hvilke andre alternativer findes der til gasfyr?

Varmepumper, biomassefyr og solvarme er nogle af de mest populære alternativer til gasfyr i dag, da de både er mere energieffektive og kan reducere både varmeregningen og CO₂-udledningen.

Der findes dog også andre løsninger, som kan være det rette valg for dig, hvis du står over for at skulle udskifte dit gasfyr. Elektriske opvarmningssystemer kan også være en mulighed – fx elektrisk gulvvarme, elradiatorer og elektriske varmeovne. De er nemme at installere og kræver ikke meget plads. De kan være en god løsning, men elprisen bør overvejes, da elektrisk opvarmning ofte er dyrere i drift på længere sigt.

Hvis din bolig kan tilsluttes fjernvarmenettet, er fjernvarme et andet godt alternativ til gasfyr. Fjernvarme er en driftsikker, pladsbesparende og miljøvenlig varmeløsning. Du slipper for brændsel og vedligeholdelse, og får en pålidelig og effektiv opvarmningsform. Skiftet til fjernvarme kræver dog, at du bor i et område med adgang til et fjernvarmenet – typisk i byer eller tættere bebyggede områder, hvor infrastrukturen allerede er etableret.

Kan jeg få tilskud til udskiftning af gasfyr? 

Det er muligt at få tilskud til udskiftning af dit gasfyr gennem forskellige støtteordninger, herunder Varmepumpepuljen, Energirenoveringspuljen og Afkoblingsordningen.

Læs mere om mulighederne for tilskud her

Gør dig selv og miljøet en tjeneste – vælg den rigtige løsning

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Det bedste alternativ til dit gasfyr afhænger af flere faktorer – blandt andet boligens størrelse og isoleringsgrad, dit varmeforbrug, og om der allerede er adgang til fx fjernvarme.

Derfor kan det godt betale sig at få professionel rådgivning, før du træffer en beslutning. Din nærmeste VE-godkendte installatør kan hjælpe dig med at finde den løsning, der matcher både dine behov og din bolig – og som samtidig skåner både miljøet og din pengepung.

Derfor skal du vælge en VE-Installatør

Garanti

Garanti

Arbejdet er omfattet af TEKNIQ's Garantiordning

Tilskud

Tilskud

Installatøren lever op til kravene for tilskud

Landsdækkende

Landsdækkende

Installatører og montører i hele landet

VE-Godkendt

VE-Godkendt

Alle installatører er medlem af VE-godkendelsesordningen