Hvad er solceller?
En løsning, der kan mærkes på miljøet og elregningen
Drømmer du om en mere miljørigtig energiløsning, så er solceller en oplagt mulighed. Solceller er yderst effektive til at omdanne sollys til elektricitet, og de udgør derfor en attraktiv løsning til at forsyne både boliger og virksomheder med strøm. Når du investerer i solceller, kan du ikke kun spare penge på din elregning, men du bidrager også til et grønnere miljø.
Sådan fungerer solceller?
Solceller er en effektiv måde at udnytte solens energi og kan bruges til at forsyne både hjem og virksomheder med strøm. Solenergi er en ren og vedvarende ressource, og solceller spiller en central rolle i at gøre den tilgængelig.
Solceller fungerer ved at omdanne solens stråler til elektricitet. Hvor meget energi dit anlæg kan generere afhænger af dets ydeevne. Solcellerne placeres typisk på tagflader, hvor de opsamler solens energi, og denne omdannes til strøm, som kan bruges i din bolig.
Solceller producerer jævnstrøm, som for at kunne bruges som husholdningsstrøm, omdannes til vekselstrøm via inverteren. Det betyder, at du kan blive selvforsynende med strøm, og du sparer penge på lang sigt.
Solceller har en typisk virkningsgrad på 15-20%, hvilket betyder, at de omdanner 15-20% af solens energi til brugbar elektricitet.
Hvad er et solcelleanlæg?
Et solcelleanlæg består af flere solpaneler, der sammen skaber den nødvendige kapacitet til at dække dit strømbehov. For at maksimere fordelene ved solceller kan du kombinere dit solcelleanlæg med en varmepumpe eller jordvarme. På den måde får du en hybridløsning, der gør det muligt at bruge overskydende strøm til opvarmning af dit hjem, hvilket yderligere reducerer dit energiforbrug.
Hvad er fordelene ved solceller?
Solceller byder på mange fordele, og her er nogle af de vigtigste:
- Grøn og vedvarende energikilde: Solceller udnytter solens lys, som er en uendelig og klimavenlig ressource.
- Spar penge på elregningen: Når du selv producerer din strøm, vil du hurtigt kunne mærke en forskel på elregningen.
- Lang levetid: De fleste solcelleanlæg har en levetid på 30-40 år, hvilket betyder, at din investering hurtigt vil betale sig tilbage.
- Minimal vedligeholdelse: Solceller kræver næsten ingen vedligeholdelse, men det er en god idé at rense dem af og til for at sikre maksimal effektivitet.
- Bliv selvforsynende: Solceller kan producere tilstrækkelig energi til at dække dit eget strømforbrug. Kombinerer du dem med en varmepumpe, kan de også dække dit varmeforbrug.
- Sælg overskydende strøm: Den strøm, du ikke bruger selv, kan du sælge tilbage til elnettet.
Hvad koster solceller?
Prisen på et solcelleanlæg afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen på anlægget og dit specifikke behov for kWh. Generelt bliver solceller mere overkommelige år for år, hvilket gør dem til en god investering på lang sigt.
Et gennemsnitligt 6 kW solcelleanlæg er ofte nok til en husstand med 2 voksne og 2 børn. Hvis du vil have en mere præcis pris på dit solcelleanlæg, anbefaler vi, at du kontakter en VE-installatør i nærheden.
Find din nærmeste VE-Installatør
Derfor skal du vælge en VE-Installatør
Garanti
Arbejdet er omfattet af TEKNIQ's Garantiordning
Tilskud
Installatøren lever op til kravene for tilskud
Landsdækkende
Installatører og montører i hele landet
VE-Godkendt
Alle installatører er medlem af VE-godkendelsesordningen