Tilskud til udskiftning af gasfyr
Ud med gasfyret – få tilskud til en grønnere varmeløsning
Overvejer du at udskifte dit gamle gasfyr, men er usikker på, hvad det koster – og om der findes tilskud? Mange boligejere står over for samme spørgsmål, og heldigvis er der hjælp at hente, både økonomisk og rådgivningsmæssigt.
Læs med i denne artikel, hvor du får overblikket over dine muligheder for støtte, og hvad du bør være opmærksom på, når du vælger en ny varmeløsning.
Hvilke tilskud findes der til udskiftning af gasfyr?
Når du udskifter dit gasfyr med en mere energieffektiv og klimavenlig løsning som fx varmepumpe, biomassefyr eller solvarme, kan du søge om tilskud gennem forskellige ordninger:
Varmepumpepuljen
Hvis du skifter fra gasfyr til en varmepumpe, kan du få et tilskud på ca. 17.000 kr. Varmepumpepuljen giver nemlig tilskud til konvertering fra gasfyr, oliefyr, biomassefyr og elvarme til varmepumpe.
Varmepumpen skal være en luft/vand eller jordvarme pumpe, som er tilsluttet et vandbårent radiatorsystem. Puljen er kun for helårsbeboelse og kan søges én til to gange årligt.
Tilskudspuljen åbner normalt for ansøgninger i februar hvert år, men datoen kan variere. For 2025 åbnede puljen den 25. februar og er åben frem til den 30. november, eller indtil midlerne er opbrugt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at tilskuddene fordeles efter først-til-mølle-princippet, så det kan betale sig at være tidligt ude.
Læs mere om varmepumpepuljen her.
Energirenoveringspuljen
Energirenoveringspuljen dækker en række energiforbedringer i private helårsboliger, der alle har formålet at reducere energiforbruget og CO2-udledningen. Her gælder desuden skift af energikilde samt andre forbedringer, fx isolering og ventilation.
Overvej derfor gerne, om du kan kombinere udskiftningen af gasfyr med andre energiforbedrende tiltag som efterisolering eller udskiftning af vinduer. Ved at samle flere tiltag i én ansøgning kan du nemlig maksimere det samlede tilskud og opnå større besparelser på både energi og penge.
For at søge skal boligen være en helårsbolig, ikke have fjernvarme, og du skal kunne dokumentere forbedringens effekt på energiforbruget, typisk via en energimærkningsrapport.
Læs mere om energirenoveringspuljen her.
Afkoblingspuljen
Afkoblingspuljen giver tilskud til, når du skifter dit gasfyr ud med en varmepumpe og dækker afkoblingsgebyret, som gasdistributøren opkræver. Du kan få op til 8.000 kr. i tilskud.
For at kunne søge skal du opfylde følgende:
- Du har et gasfyr.
- Dit årlige gasforbrug ligger mellem 100-6.000 m³.
- Du er ikke registreret med et CVR-nummer, der har haft en omsætning på over 50.000 kr.
Gebyrfritagelsen tildeles efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at de, som først indberetter et behov for afkobling, får tildelt gebyrfritagelsen, indtil puljen er tom.
Afkoblingsordningen åbner på ny hvert år i januar med nye midler til og med 2026.
Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside.
Sådan får du tilskud til udskiftning af gasfyr
Når du søger tilskud til udskiftning af dit gasfyr, er det vigtigt, at du sikrer dig, at din bolig opfylder kravene, som fx at den er registreret som helårsbolig og ikke har fjernvarme. Derudover skal du kunne dokumentere energiforbedringen, ofte via en energimærkningsrapport, og du må ikke påbegynde arbejdet, før du har modtaget bekræftet tilsagn om tilskud.
Tilskuddene fordeles ofte efter først-til-mølle-princippet, så det er en god idé at være tidligt ude. Hvis du er i tvivl om, hvilke tilskud du kan søge, eller hvordan du gennemfører ansøgningsprocessen korrekt, kan du altid få hjælp fra din nærmeste VE-installatør. De kan guide dig gennem ansøgningen og sikre, at du får den bedste løsning til din bolig og samtidig får mest muligt ud af de økonomiske støtteordninger.
Derfor skal du vælge en VE-Installatør
Garanti
Arbejdet er omfattet af TEKNIQ's Garantiordning
Tilskud
Installatøren lever op til kravene for tilskud
Landsdækkende
Installatører og montører i hele landet
VE-Godkendt
Alle installatører er medlem af VE-godkendelsesordningen