Tilskud til varmepumper
Sådan får du tilskud til varmepumpe
Det kan være en jungle at finde rundt i de forskellige muligheder for tilskud til varmepumper, og det afhænger meget af, hvilken situation du står i.
En af de bedste muligheder for at få tilskud til en varmepumpe er gennem varmepumpepuljen, afkoblingspuljen og energirenoveringspuljen. Her på siden har vi samlet mere information om puljerne og tilskud til varmepumper.
Vil du gerne vide mere om tilskud til varmepumper, henviser vi Energistyrelsens side Sparenergi.dk. Du er også altid velkommen til at kontakte din nærmeste VE-Installatør for at høre mere om mulighederne.
Varmepumpepuljen
Med varmepumpepuljen kan du få et tilskud på ca. 17.000 kr. Varmepumpepuljen giver tilskud til konvertering fra:
- Oliefyr
- Gasfyr
- Biomassefyr (f.eks. træpillefyr)
- Elvarme
Varmepumpen skal være en luft/vand eller jordvarme pumpe, som er tilsluttet et vandbårent radiatorsystem. Puljen er kun for helårsbeboelse og kan søges én til to gange årligt.
Varmepumpepuljen lukker den 30. november 2024. Der er endnu ingen officielle datoer for åbningen af varmepumpepuljen i 2025. Puljen i 2024 blev åbnet i flere runder, og Energistyrelsen har tidligere meldt ud, at midlerne fordeles efter "først til mølle"-princippet. Det anbefales derfor at holde øje med Energistyrelsens hjemmeside eller tilmelde dig deres nyhedsbrev for opdateringer omkring 2025-puljen.
Krav for at få tilskud til varmepumoe
For at kunne søge tilskud skal følgende krav være opfyldt:
- Der skal være tale om en helårsbolig – og ansøger skal selv eje den.
- Boligen opvarmes i dag med oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel (f.eks. træpillefyr).
- Boligen må ikke ligge i et område, hvor der er fjernvarme eller planlagt fjernvarme.
- Arbejdet må ikke være igangsat, og der må ikke være indgået en bindende aftale om installationen.
- Varmepumpen skal installeres af en VE-godkendt virksomhed.
Hvordan søger du tilskud?
Du kan nemt ansøge om tilskud gennem SparEnergi.dk, som administreres af Energistyrelsen.
Generelt er det boligejeren, der skal ansøge. Hvis du ønsker at ansøge på vegne af en anden (fx en kunde), kræver det ekstra dokumentation som fuldmagt og ansøgererklæring.
Energistyrelsen tilbyder også en simpel beregner, hvor du kan få en idé om, hvor meget tilskud du kan få. Prøv beregneren og få et hurtigt overblik her.
Afkoblingspuljen
Afkoblingspuljen giver tilskud til, når du skifter dit gasfyr ud med en varmepumpe og dækker afkoblingsgebyret, som gasdistributøren opkræver. Du kan få op til 8.000 kr. i tilskud.
For at kunne søge skal du opfylde følgende:
- Du har et gasfyr.
- Dit årlige gasforbrug ligger mellem 100-6.000 m³.
- Du er ikke registreret med et CVR-nummer, der har haft en omsætning på over 50.000 kr.
Gebyrfritagelsen tildeles efter først-til-mølle-princippet. Det betyder, at de, som først indberetter et behov for afkobling, får tildelt gebyrfritagelsen, indtil puljen er tom.
Afkoblingsordningen åbner på ny hvert år i januar med nye midler til og med 2026. Næste gang er den 18. januar 2024 kl. 10.
Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside.
Energirenoveringspuljen
Energirenoveringspuljen dækker en række energiforbedringer i private helårsboliger, med fokus på at reducere energiforbruget og CO2-udledningen. Tilskuddene gives til specifikke forbedringer, der har en dokumenteret energibesparende effekt.
Puljen støtter typisk:
- Isolering: Udskiftning af eksisterende isolering med bedre materialer
- Skift af energikilde: Installation af varmepumper (hvis ikke dækket af Varmepumpepuljen).
- Ventilation Mekanisk ventilation med varmegenvinding.
- Tag og kælder: Forbedringer i konstruktioner, der øger boligens energieffektivitet.
For at kunne søge skal du opfylde følgende:
- Helårsbolig: Boligen skal være registreret som helårsbolig i BBR.
- Ingen fjernvarme: Boligen må ikke være eller blive tilsluttet fjernvarme.
- Dokumentation: Du skal kunne dokumentere forbedringens effekt på energiforbruget, ofte via en energimærkningsrapport.
- Ansøgning inden start: Arbejdet må ikke påbegyndes, før ansøgningen er godkendt.
Hvordan søger du tilskud?
Du skal indsende en ansøgning med dokumentation for den planlagte renovering. Energistyrelsen vurderer ansøgningen og tilskuddets størrelse baseret på forbedringens forventede energibesparelse.
For opdateringer og detaljer om ansøgning, besøg Energistyrelsens hjemmeside.
Få hjælp af din nærmeste VE-Installatør
Hvis du har spørgsmål om tilskud til varmepumper, er du velkommen til at kontakte os eller en af vores VE-godkendte installatører. Vi hjælper dig med ansøgningsprocessen og giver svar på alle dine spørgsmål.
Find din VE-Installatør her
Derfor skal du vælge en VE-Installatør
Garanti
Arbejdet er omfattet af TEKNIQ's Garantiordning
Tilskud
Installatøren lever op til kravene for tilskud
Landsdækkende
Installatører og montører i hele landet
VE-Godkendt
Alle installatører er medlem af VE-godkendelsesordningen