Hvad er en varmepumpe?

Går du og overvejer at skifte til en mere energi- og klimavenlig varmekilde? Så kan du med fordel overveje at skifte til en varmepumpe. Men hvad er en varmepumpe helt præcist? Først og fremmest er her tale om et vedvarende og klimavenligt energianlæg, der leverer energi til både helårs- og fritidsboliger og derfor er en optimal løsning i mange bygninger.

Varmepumper findes i fire forskellige varianter:

Luft til vand

Luft til vand-varmepumper trækker varme ud af udeluften og hæver temperaturen ved hjælp af en kompressor, der opvarmer vandet boligens centralvarmeanlæg.

Jordvarme

Jordvarmepumper producerer varme ved at ”trække” varme ud af jorden gennem nedgravede jordslanger fyldt med frostsikret vand. Jordvarmepumper har den højeste virkningsgrad.

Hybridvarme

Hybridvarmepumper kombinerer varmepumpe med fx gasfyr. Varmepumpen typisk for 80-90% af varmeproduktionen, mens gasfyret står for resten.

Luft til luft

Luft til luft-varmepumper suger energi ud af udeluften og omdanner den til varme, som sendes videre ind i boligen. Afgiver varme om vinteren og kulde om sommeren.

Fælles for alle fire løsninger er, at de leverer billig og miljørigtig varme til din bolig.

Herunder gør vi dig meget klogere på varmepumper, og hvilke fordele du får ved at udskifte til en varmepumpe. Du får blandt andet svaret på spørgsmålet ”hvad er en varmepumpe?”, og hvilken varmepumpe du skal vælge til dit behov.