Familien Johansens valg

Victor og Kirsten Johansen på henholdsvis 77 og 75 år har netop færdiggjort et stort renoveringsprojekt på deres hus i Hvidovre, hvor de har boet i 52 år. De mener ikke, de kunne have investeret deres opsparing bedre, fordi de med solceller på taget og to varmepumper har sikret sig billig energi, samtidig med at de har forøget husets værdi. De moderne løsninger er lette at finde ud af – for eksempel kan parret regulere indetemperaturen via en simpel fjernbetjening. Om sommeren kan anlægget desuden indstilles til at køle.

Med det nye solcelleanlæg følger en separat boks, hvor parret kan aflæse, hvor meget solcelleanlægget producerer. Teknologien er desuden koblet til parrets netværk, så de kan følge deres nøjagtige produktion og elforbrug hele tiden – til Victor Johansens store glæde.

Familien Johansens valg

Kirsten og Victor Johansen flyttede ind i deres hus i Hvidovre i 1962. De sidste 10 år har Victor hver aften noteret parrets el- og varmeforbrug.

”Det går kun opad. Vi kan se, at det er blevet 35 kroner dyrere per dag at holde varmen siden sidste år, og det er en stigning, der er til at tage og føle på”, siger Victor Johansen.

Kirsten og Victor har tidligere udskiftet en del af deres elradiatorer med vandradiatorer koblet på oliefyret. Desuden har de forsøgt sig med en varmepumpe købt i det lokale supermarked. Men det var ikke en succes ifølge Victor. ”Skidtet fungerede ikke ordenligt, og den gik helt i stykker efter et års tid. Der er kun én måde at få lavet en ordentlig løsning på, og det er at rådføre sig med professionelle installatører.”

Investering i energibesparelse er bedre end investering i aktier
I 2011 fik Kirsten og Victor installeret en luft-til-luft-varmepumpe på 1. etage, en luft-til-vand-pumpe i stueetagen og et 6 kW solcelleanlæg på taget. Samlet løb denne investering op i 300.000 kr. Samtidig fik de også installeret en varmepumpe i sommerhuset til 18.000 kroner.

De regner med en tilbagebetalingstid på 10 år, og selvom de måske ikke bor i huset til den tid, ser de det som en god og ikke mindst sikker investering. ”Aktier og den slags kan man ikke regne med, så det har vi altid holdt os fra. Men her får vi noget konkret, og ud over den energi vi sparer, så er det helt sikkert, at værdien af vores hus stiger. Det skal man også huske at tænke på i forhold til, at man jo også kunne have brugt pengene på nyt køkken og badeværelse, som ikke holder den samme værdi i længden”, siger Victor Johansen. ”Og så er der jo også andre fordele end lige økonomien. Vores hjem er nu meget miljøvenligt, og vi har fået et fantastisk indeklima. Derfor skal vi ikke herfra, før vi ikke kan undgå det. Og når den tid kommer, så giver vi noget energirigtigt videre, og det har også sin værdi” tilføjer Kirsten.

Vil du vide mere om dine egne muligheder for at mindske dit CO2-udslip og dine energiudgifter med vedvarende energi, så kontakt din lokale VE-installatør. Du finder din nærmeste VE-installatør ved at klikke her

2012 - Medlemsblad

Facebook